Champagne-krigen raser
I mange år har franskmændene haft svært ved at leve med, at en lille by med 660 indbyggere i Schweiz bærer navnet Champagne. Og ikke nok med det – der er tale om en vinby, hvor vinbønderne fremstiller mousserende vin og endda skriver "Vin de Champagne" på etiketterne.I 2002 kom der en aftale i stand mellem EU og Schweiz, der gik ud på, at de schweiziske Champagne-bønder skulle holde op med at lave … øh, champagne.Det ville vinbønderne ikke finde sig i. De indklagede afgørelsen for EU-domstolen og forlangte, at den blev kendt ugyldig, så de kunne fortsætte med at sælge deres 280.000 flasker vin om året med navnet Champagne på etiketterne.Nu er dommen faldet, og vinbønderne har tabt. De har dog ikke tænkt sig at give op og vil fortsat kæmpe for deres vin – og vinetiket. Og de mener selv, at de har et meget stærkt argument:I den schweiziske by begyndte man at fremstille vin allerede i 900-tallet, hvorimod man først begyndte at lave champagne i Frankrig i slutningen af 1600-tallet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar