Info om Champagne


Champagne er en mousserende vin uden kunstigt fremstillet kulsyre. Brusen, der opstår ved eftergæring, blev perfektioneret i Champagne i det 18. århundrede af benediktinermunken og kældermesteren Dom Perignon fra abbediet Hautvilliers. I overleveringen fortælles, at Dom Pérignon (1638-1715) opfandt metoden til at lave bobler og da han så boblerne i glasset, formulerede han angiveligt sin opdagelse med ordene: ”Jeg drikker stjerner”. Historien om ChampagneDen mere historisk korrekte udlægning er dog, at den berømte munk, som fik navnet "Champagnens fader" i virkeligheden søgte at undgå bobler i sin vin. Når Dom Pérignon gerne ville undgå bobler i sin vin, skyldes det, at hvidvin dyrket så nordligt som Champagne, under visse omstændigheder naturligt starter en 2. gæring, som frembringer bobler.Det formodes, at det reelt var englænderne, der omkring 1660 udviklede metoden med tilsætning af gær og sukker til at fremprovokere en 2. gæring i flasken med deraf følgende bobler.Franskmændene, herunder Dom Pérignon, begyndte først i årene umiddelbart før 1700 at mestre denne metode, hvilket til dels hang sammen med, at det franske glas var mere skrøbeligt end det engelske, og derfor gik i stykker under trykket.Man skønt Dom Perignon altså ikke opfandt champagnen, ydede han et væsentlig bidrag til Champagnes udvikling ved at eksperimentere med at blande vin fra forskellige marker og forskellige druesorter. Derved skabte han en bedre vin/Champagne, end hvad man tidligere havde kendt.Distriktet ChampagneChampagne-distriktet ligger i det nordlige Frankrig ca. 125 km. vest for Paris. Her har været dyrket vin siden romertiden. Navnet Champagne er afledt af det franske "campagne", der betyder "ude på landet".I 1729 etableredes det første Champagne-hus (Ruinart), og igennem 1700- og 1800-tallet forfines metoderne langsomt i takt med industrialiseringen, indtil man omkring 1880 laver Champagne stort set som i dag, omend champagnen dengang næsten altid var sød. Det er således først midt i 1900-tallet, at Champagne-produktionen overvejende blev tør. Smagen kan dog også variere fra halvtør til sød.I Frankrig og Europa må benævnelsen Champagne udelukkende benyttes for vin fremstillet i selve Champagne-distriktet. De mousserende vine er som regel hvide, men kan også være rosé.ProduktionenChampagne-metoden anvendes til produktion af de bedste mousserende vine. Med mindre man pumper kuldioxid ind i vinen under pres, skal alle mousserende vine have tilsat gær og sukker til grundvinen og siden gære i en lukket beholder. På den måde forbliver kuldioxiden i vinen og er klar til at skumme i glasset, når flasken åbnes. Boblerne skal helst være små og klare, og kunne holde sig 10 minutter i glasset.I dag er Champagne et beskyttet navn, som principielt kun må benyttes om mousserende vine fra Champagne-distriktet lavet på Champagne-metoden. Champagne-producenterne har fået forbudt betegnelsen Méthode Champenoise for andre mousserende vine for at forhindre udvanding af begrebet og navnet Champagne. Producenter, der fremstilleder mousserende vin med denne metode, men uden for Champagne distriktet må i stedet anvende betegnelsen Méthode traditionelle. Når eftergæringen er slut renses vinen for bundfald - kaldet degorgering - og derpå fyldes flasken eventuelt med en likør af rørsukker og cognac, hvorved man opnår sødme. Denne metode anvendes dog ikke ved champagne, der sælges under årgangsbetegnelse, idet disse er ren, tør og uden likør. Enkelte firmaer fremstiller champagne udelukkende af grønne druer, under benævnelsen blanc de blanc; det er elegante vine med lidt mindre fylde.De store champagne-huseChampagne er forbundet med tradition og historie, og mange af producenterne er flere århundrede gamle. Her er nogle af de største og mest kendte producenter.Moët & ChandonDe første regnskabsbøger fra grundlæggeren Claude Moët viser forsendelse af champagne til Paris i 1743. Netop på denne tid blev champagne populær blandt den franske overklasse.TaittingerOprindeligt grundlagt som handelsselskab i 1734 af Jacques Fourneaux.Louis RoedererEr et af de få store, uafhængige champagne-huse. Selskabet blev etableret i 1776 og ejes fortsat af den stiftende familie. Champagnen blev en stor succes i Rusland, hvor Louis Roederer II i 1876 præsenterede den særlig Cristal blanding for Zar Alexander II.Sabrering - at åbne en champagne med et sabelhugVil man åbne en champagne på overbevisende maner, kan man bruge en sabel. Det franske ord for sabel er sabre, og sabrering er betegnelsen for at åbne en flaske champagne med et enkelt sabelhug.I så fald skal man først omhyggeligt fjerne kapslen og ståltråden om flaskens hals. Derpå finder man den lodrette streg på flasken, hvor selve flasken er sammensat. Brug en champagnesabel og før den fra midten af flasken op mod kanten, hvor proppen sidder. Man skal ikke anvende styrke, men derimod et rent og hurtigt slag, hvorefter man står tilbage med en flaskehals, som er fint afskåret og lige til at skænke fra.Champagnens tryk sikrer, at der intet glas ryger ned i flasken, men man bør for en sikkerheds skyld tjekke, at der ikke er glasskår i flasken, inden man skænker. Det kan i sagens natur ikke være helt ufarligt at åbne en flaske champagne med et sabelhug, og man kan skære sig på den skårede flaske. Det er derfor en god idé at bære læderhandsker eller eventuelt blot vride proppen af flasken på vanlig vis.Begreber du skal kendeCrémant: mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men fra andre dele af Frankrig, eksempelvis Crémant de Bourgogne og Crémant d’Alsace.Cava: spansk mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men af lokale druer.Sekt: Tysk mousserende vin.Spumante: Italiensk mousserende vin. SmagenSmagen af mousserende vin varierer meget og fremstilles i forskellige tørhedsgrader. som for det meste kan aflæses på etiketten. En cuvée er i Champagne navnet på den første og fineste druesaft fra frugtpressen. En Tête de cuvée er det bedste af cuvéen.Champagne inddeles i flere kategorier hvad smagen angår. Hovedlinierne ved indkøbet af champagne er:Extra Brut/Brut Nature/Brut Sauvage: knastørBrut: tør.Extra dry: halvtørSec: let sødDemi Sec: halvsød.Doux: sødGenerelt er champagne ikke en sød vin. Er man til det søde glas skal man søge mod den egentlige dessertvin, eksempelvis en mousserende Moscato d'Asti fra Italien..

Ingen kommentarer: