Til vinfestival i Malmø
Den 17. og 18. november er der Bordeaux-festival i Malmø, hvor man kan smage sig gennem cirka 150 vine fra det franske vindistrikt. Der vil også være temasmagninger og vinseminarer i lange baner.Arrangøren af festivalen er den svenske afdeling af Commanderie de Bordeaux – et verdensomspændende vinbroderskab, hvis formål er at fremme kendskabet til Bordeauxvin. Den svenske afdeling, som har sit hovedsæde i Malmø, blev grundlagt for tyve år siden og har i dag 45 medlemmer.Danmark har i øvrigt også sin egen afdeling, Commanderie de Bordeaux à Copenhague, der med sine 79 medlemmer er en af de største Commanderie-afdelinger på verdensplan. På adressen www.vinfestival.se kan man læse meget mere om festivalen i Malmø.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar